Undgå væggelus

Væggelus bider dig om natten 

Hvis du har været en tur i udlandet og boet på et hotel, hvor der har været væggelus, tager du helt sikkert væggelusene med dig hjem. Selvom det ikke er alle, der bliver bidt af væggelus, har du dem stadig utvivlsomt med hjem, da de kravler i din bagage. Problemet med dette er netop, at det ikke er alle, der i det hele taget opdager, at de har boet på et hotel med væggelus, da de ikke bliver bidt.  

Hvordan reagerer folk, der bliver bidt? 

Hvis du er en af de uheldige, der bliver bidt, er det meget forskelligt, hvilken reaktion du viser. Nogle har en voldsom allergi over for væggelus og hæver derfor voldsomt op, hvor andre stort set ikke reagerer. Det forekommer fra tid til anden, at læger ikke kan diagnosticere en patient med væggelus, da det tidligere ikke var et stort problem.  

Resistens hos væggelus 

Når væggelusene skal bekæmpes derhjemme, har væggelusene en tendens til let at opnå resistens over for giften, der bruges til bekæmpelsen. Af denne grund er det derfor vigtigt, at du alternerer den form for gift, du benytter efter hver behandling. Hvis du derimod gør brug af den samme gift til flere behandlinger i træk, har væggelusene let ved at opnå resistens, hvorved du vil opleve store problemer med at bekæmpe dem.  

Bekæmpelse af væggelus 

Hvis du bor i lejlighed, har du pligt til at oplyse om væggelus til enten bestyrelsen eller administrationen. Grunden til, at det er vigtigt at oplyse om, er, at hvis du har væggelus i din lejlighed, har dine naboer og underboer/overboer det sandsynligvis også, da væggelus rejser gennem rørgennemrøringer, og det vil derfor være spild af tid og energi kun at bekæmpe væggelus i sin egen lejlighed, hvis de også findes i kompleksets andre lejligheder. Ved at informere bestyrelse eller administration vil der altså være mulighed for, at der kan blive lavet en fælles plan for, hvornår og hvor ofte der skal sættes ind over for disse skadedyr.